11-11-2018

Havørred Jam og update fra fjorden

Nu nærmer tiden sig for det store Fishing Zealand arrangement "Havørred Jam", som kommer til til at foregå helt lokalt her i Frederikssund kommune. Det er nu på lørdag den 17. november fra kl. 10-16 på Kulhuskolonien Kulhusevej 209 3630 Jægerspris. Vi kan som kystfiskere ikke ønske os en bedre placering lige i vandkanten og med Isefjorden til den ene side og Roskilde fjord til den anden. Rammerne er meget nostalgiske med udpræget koloni/badehotel stemning og perfekte til foremålet. Der vil i løbet af dagen være foredrag med bl.a. Niels Vestergaard "havørredens hemmeligheder" og Torben Meldgaard fra www.seatrouting.com Desuden kastedemoer med bl.a. Silja Longhurst, som jeg var på guidekursus med. Silja fik fornylig sølv ved VM i 15' Speykast men hun kan bestemt også kaste en kystflue ud i det blå, så det blver værd at se. Derudover vil der være fluebinding, hvor du kan kigge nogle af de dygtigste fluebindere over skulderen, når de binder deres kystkreationer. Til sidst og ikke mindst kan du møde et hav af producenter og grossister, som vil vise deres grej frem og være klar til en fiskesnak. Vandplejedelen vil ogspå være til stede i form afr bl.a. "Ørredpatruljen" Havørred Jam er for alle med interesse i fiskeri efter "sølvtøj" Det er ligemeget, om du jagter den med spin, flue, bombarda eller er begynder eller garvet, der vil være noget for alle. Det bedste af det hele er, at det koster gratis. Du kanfå  lidt at spise i løbet af dagen og der kan købes drikkevarer på stedet. Jeg håber meget, du vil støtte om dette FZ-arrangement, så politikerne også kan se et formål med medlemskabet af FZ, og hvor mange fiskeriet i Fjordlandet og på kysterne faktisk berører. Jeg er til stede hele dagen, så forhåbentlig ses vi den 17. nov.

Har også nået et par ture i Isefjorden men har kun ramt Um'ere. Havde Per Monefeldt med på kystflue introkursus i går, og vi fandt fisk på alle pladser men igen kun UM'ere, som der er rigeligt af pt. Per var dog rigtig glad for at fange sine aller første kystflueørreder, og jeg fik rigtig god feedback for kurset. Hvis du har brug for at komme godt i gang med kystflue fiskeriet og evt. med en kammerat så læs mere her Kystflue introkursus

Alle jeg har snakket med melder om mange blanke UM'ere i fjordene, og der skal nok kulde til før der kommer fisk med størrelse på igen i fjordene, men det lover jo godt for fremtiden. Nordkysten ser dog ud til at have lidt større fisk under land, så det kunne være et skud værd. Men der er også mange UM'ere så pas på dem og husk fredning af farvede fisk indtræder fra den 16. november og til og med den 15.januar.

Knæk og bræk

Seneste kommentarer

02.05 | 15:06

Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta

09.06 | 07:06

Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)

08.06 | 12:17

Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael

06.06 | 14:28

Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.

Del siden