03-12-2017

Elektrofiskeri og fjordupdate

Så er det første søndag i advent og kulden samt julehyggen har meldt sin ankomst. Vinterfiskeriet er så småt ved at starte op, og havørrederne er begyndt at opsøge lav salinitet og kommer ind i fjordene og kysterne tæt derpå. Der kan være langt imellem de store fisk, men hvis du remmer rigtigt kan du til gengæld for en af årets flotteste fisk de kommende måneder.

Jeg har netop med egne øjne set, hvad Isefjorden rummer, da jeg var på elektrofiskeri med bandeleder Rune Hylby og TØS/Grusbanden i Elverdamsåen forrige lørdag. Grundet meget høj vandstand i åen var udbyttet ikke helt som forventet men der blev da landet 3 fisk over 85 cm med den største på 91 cm i form af en massiv hanfisk. Der blev faktisk også allerede nu landet udlegede hunfisk. Kan kun opfordre til at tage med på sådan en tur, da det er en fantantisk oplevelse. Støt også op om Grusbandens arbejde eller deltag i vandpleje i din egen forening, da det kommer os alle til gode på kysterne,

Har i ugens løb også nået et par ture i begge fjorden, og mandag fik jeg nogle blanke fisk omkring målet i Isefjordens nordlige del. I går var jeg med Henning Pedersen og Jonas Kærlin på et sats i Roskilde fjord og selvom vi kæmpede og nåede 6 pladser med både mudder og strøm, lykkedes det ikke at finde fiskene. Sådan er fjordene ofte på de første kolde klare dage, men vær klar når temperaturen stiger lidt og vejret bliver grødet med regn og blæst, da der er blankfisk, som er på vej ind udefra.

Knæk og bræk

Seneste kommentarer

02.05 | 15:06

Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta

09.06 | 07:06

Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)

08.06 | 12:17

Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael

06.06 | 14:28

Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.

Del siden