18-01-2017

Nyt fra kysterne og TØS-møde

Har ikke fået fisket så meget siden sidst. Har dog noget 2 halvdagsture, hvor den ene gik til Nordkysten. Jeg nåede 2 pladser, men jeg havde ikke held på nogle af pladserne. Mødte Rune Westphal på sidste plads, som havde fået 4 mindre fisk, men det var overstået, da jeg tropede op, og udover et hug mærkede jeg intet. Det var dog interessant, at den seneste tids storme har flyttet så meget rundt på materialerne, at der er kommet mange flere sten frem og dermed mørk bund, som blæretangen kan hæfte på. Disse "nye" pladser er værd at huske til forårets fiskeri, så husk dem på dine kommende ture til kysten. Den anden tur var i mandags og gik til Isefjorden, hvor jeg "premiere" fiskede i Tempelkrogen, da fredningen ophørte på to vandløb den 16. januar. Det så rigtig godt ud med et stort isfrit stykke, men der var ingen fisk. Ville efterfølgende prøve Lammefjorden, men der var for meget is, så jeg endte på på en plads på Vestbreden, hvor der var gang i vandet med bølger og den rigtige mængde svæv. Men lige meget hjalp det, selvom der havde været fisk dagen før, men sådan er vinterfiskeri.

Hvis du er tvivl om fredningsbælter og tidsrum, så hent Fangstjournalen fra DTU Aqua som app til din telefon, så den kan vise fredningsbælterne. Se mere her http://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=030510ce-76bc-4b3b-aac5-cbeef6a69d72 

Efter endt fiskeri tog jeg til møde i Tuseå ørredesammenslutning, som blev afholdt hos Lars Juel Hansen. Der var et vigtigt punkt på dagorden nemlig indmeldelse i Danmarks Sportfiskerforbund. Begrundelsen var vigtigheden i at stå sammen i disse tide, men også for at få sæde i vandplejerådene, hvor TØS selvfølgelig gerne vil være ift. kommende kamp for vandløbene og deraf vandpleje. Rent personligt synes jeg, at det er glædeligt, at en sjællandsk forening melder sig ind i Forbundet ovenpå de seneste udmeldinger. For jeg tror virkelig, der er brug for, at vi står sammen i et stærkt Forbund i de kommende år.

Knæk og bræk på vinterkysten

Seneste kommentarer

02.05 | 15:06

Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta

09.06 | 07:06

Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)

08.06 | 12:17

Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael

06.06 | 14:28

Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.

Del siden