31-03-2016

Påskefiskeri

Der blev virkelige landet nogle flotte fisk i påsken. Fik først besked fra min ven Lars Hjemsø, som i Isefjorden havde fanget en pragtfisk, som kan ses ovenfor. Senere fik jeg besked fra Tom Pedersen som på Lolland også havde haft gang i spinnestangen og fanget endnu en flot blankfisk på 70 cm og 4 kg. Stort tillykke med de flotte fisk til dem begge.

Jeg selv fangede også fisk, men mit bedste var nedgængere på 55 og 57 cm og et par mistede blankfisk, som var i den gode ende. Havde også en følger efter min KJM Worm, som vendte helt inde, og den lavede et så stort hul i vandet, at jeg fik kuldegysninger. Ellers mest mindre fisk, og det var primært på vinterpladserne, da vandtemperaturen stadig er forholdsvis lav, og primærproduktion ikke er kommet op i gear endnu. Fiskene er derfor ikke rigtig spredt endnu, men der kan fanges rigtig flotte overspringere i de nordlige dele af begge fjorde, men der er langt imellem dem. Vandtemperaturen er på vej op, og sidst jeg målte var overfladevandet 6-7 grader. Jeg ville dog stadig opsøge de lavvandede mørke områder i fjordene nu her i weekenden, da de kolde klare nætter ikke får det til at ekplodere.

Stram line Keld

Seneste kommentarer

02.05 | 15:06

Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta

09.06 | 07:06

Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)

08.06 | 12:17

Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael

06.06 | 14:28

Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.

Del siden