06-04-2015

Påskefiskeri uden bonanza

Ja så er der endelig nogle fridage, og så går vinden i nord, og der kommer nattefrost, hvilket som regel er dræbende for fiskeriet i fjordene. Kan kun bekræfte dette, da jeg har fisket højt og lavt i begge fjorde uden ret meget kontakt. Der er endnu ikke kommet gang i primær produktionen, da der er meget lidt liv på lavt vand. Har fisket med Michael Røsher, som viste mig en ny lækker plads i Roskilde fjord, og har selv fisket en anden for mig ny plads i samme fjord, som også ser rigtig lovende ud. Når fiskeriet er trægt kan man om ikke andet udforske lidt nye pladser til senere brug, når nu de gængse ikke fisker og måske er man heldig på de nye pladser eller ved at tænke anderledes. I går havde jeg dog lidt succes og fandt lidt fisk på et af mine lokale spot. Mærkede først et på smånap og så en følger, som vendte før den så mig. Kastet efter var der hug igen og kom faktisk i tvivl om det var hornfisk, da det føltes fuldstændig som deres måde at hugge på. Det var først i fjerde kast, hvor jeg stippede fluen anderledes, efter jeg mærkede lidt pillen ved fluen, at der skete noget. Jeg lod fluen synke og tog et langt tag og derefter endnu et stop. Det var mere end fisken kunne tage, for nu huggede den. Kunne dog mærke den ikke huggede hårdt, men fighten var igang. Jeg kunne se, det var en pæn blankfisk i to kilos klassen. Men desværre havde jeg den kun på i kort tid, inden krogen slap sit tag. Jeg er åbenbart inde i en stime for tiden, hvor jeg smider gode fisk - øv. Har dog hørt om flotte fangster fra Møn og andre har også været heldig at få enkelte gode fisk i fjordene. Fra næste uge har de lovet varmere forårsvejr, hvor der forhåbentlig kommer gang i fiskeriet, og forbered Jer på en kort hektisk sæson, hvor det gælder om at være der, inden horndrønene kommer.

Keld Juul

Seneste kommentarer

02.05 | 15:06

Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta

09.06 | 07:06

Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)

08.06 | 12:17

Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael

06.06 | 14:28

Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.

Del siden