10-10-2014

Isefjord nordøst

Aftenfiskede et par timer i går ved samme strækning som sidst. Der var flere fiskere ude, men jeg fandt lidt frit vand imellem dem. Fiskede et langt stræk uden kontakt men pludselig var der hug af en målsfisk, som dog hurtigt slog sig af. Så lige efter en pæn fisk, som sprang helt fri af vandet. Mærkede dog ikke mere og fiskede videre men uden held. Så senere en lille fisk helt under land. Har ellers hørt om godt fiskeri andre steder i fjorden og særligt den åbne kyst på Vestsjælland har fisket godt med flere større blanke fisk. Der plejer at skulle lidt kulde til, før det næste store træk ind i fjordene kommer, men det gælder som altid om at finde de rigtige 100 m, hvor fiskene er - både i fjord og på åben kyst. Tror på nuværende tidspunkt at rigtig mange af fiskene er oppe i åerne jævnfør de desværre mange døde fisk i Nivå/Usserød å grundet udslip fra et rensningsanlæg http://www.sportsfiskeren.dk/fiskedoed-i-usseroed-aa Super ærgerligt og det burde kunne undgåes i fremtiden. Billedet viser den flue, som jeg har haft rigtig meget held med her i sensommeren/efteråret. Der har jo været meget snak om UV i fluerne i fiskepressen, og jeg må sige, det har ihvertfald virket for mig. Mønstret til Alivereje med UV kan ses under Fluer - bindemønstre.

Keld Juul

Seneste kommentarer

02.05 | 15:06

Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta

09.06 | 07:06

Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)

08.06 | 12:17

Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael

06.06 | 14:28

Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.

Del siden