19-04-2014

Roskilde fjord & Isefjord nordøst

Var ude igen i dag. Prøvede først hotspottet i Roskilde fjord, men selvom jeg virkelig gav det en chance og fiskede et langt stræk, havde jeg kun et par hug og lidt følgere, og måske var det ovenikøbet hornfisk. Efter at have spist lidt frokost og slappet lidt af, kørte jeg ud igen kl 16 for at fiske på en plads i den nordlige del af Isefjorden. I første kast troede jeg, at jeg ramte en sten men i næste kast, var der fast fisk, som dog røg af. Kastet efter var der igen fisk, og den fik jeg ind. En rigtig flot fisk på 47 cm, som fightede rigtig godt. Fik en på 43 kastet efter, og så var de væk, men kontakt med 4 fisk i 4 kast er da meget godt. Gik lidt længere ned af kysten,hvor jeg fik et kanonhug, hvor fisken røg lige op, og fluen røg mod mig, men en anden fisk fulgte den og huggede på helt kort line men kunne ikke få givet ordentlig modhug. Der gik et stykke tid, hvor jeg ikke mærkede noget, så gik lidt mere nordpå, hvor jeg efter lidt småpilleri fik endnu en flot fisk på 45 cm. Fiskede indtil solen gik ned men fiskeriet døde i forhold til, hvor der var vind og solskin men en rigtig flot aften, og 3 rigtig flotte fisk i hænderne på på en dag med masser af aktivitet, er da godkendt.
Keld Juul

Seneste kommentarer

02.05 | 15:06

Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta

09.06 | 07:06

Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)

08.06 | 12:17

Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael

06.06 | 14:28

Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.

Del siden