Sommeren 19

Massiv fjeldørred fra fjorden

Jeg håber I alle har haft en god sommerferie. Som tidligere nævnt har jeg i ferien igen været i Grønland for at fiske fjeldørreder. Vi var et hold på 8 som bestod af Henning Pedersen, Per Svolvgaard, Michael Andersen, Einer Emil, Thomas Hjemsted, Michael Juul Christoffersen, Thomas Justianino og undertegnede. Efter diverse flyvninger og overnatning i Kangerlussuaq blev vi igen sejlet ud til elven fra Sisimiut af Bo Lings fra Sirius. Her fik vi for øvrigt at vide, at det var Bos bror, som havde skudt den isbjørn ved Kangerlussuaq ugen før, som vi havde hørt om. Det lagde ikke ligefrem en dæmper på isbjørne noiaeren, som jeg må erkender var større end sidst jeg var i Grønland. Vel om bord på båden gik det tjept mod destinationen med 40 knob, og så snart vi havde fået etableret vores lejr, gik Michael Juul, Thomas Justi og jeg op ad elven. Vi så hurtigt fisk men vi havde ikke det store held med at få dem til at tage vores fluer. Længere oppe spottede vi dog en rigtig stor fisk og det var Thomas’ tur til at kaste til den. Der skulle kun et par kast til før der var fast fisk og Thomas stod og råbte ”Det er verdens største fisk” Efter en vild fight kunne Thomas lande sin første fjeldørred på imponerende 65 cm. Michael og jeg havde ikke rigtig heldet med os, og det endte med at vi gik på en lidt formålsløs rundt og kom godt maste tilbage til lejren med fisk kun til Thomas. Gik lidt småfrustreret i seng, hvor jeg mødte min teltkammerat Michael Andersen, som fortalte, at de havde haft rigtig godt fiskeri i fjorden omkring mundingen af elven. Der er kun fredning på 300 m ift. garn i Grønland. Så snart vi havde slået øjnene op, gik det derfor mod fjorden for at følge op på det gode fiskeri. Morgenmaden måtte udskydes, og der gik da heller ikke længe inden jeg kunne lande min første fjeldørred omkring de 60 cm. Den havde taget fluen Polar Magnus, som skulle vise at være rigtig god i fjorden. Jeg endte med at fange 10 stk. i fjorden inden lavvandet med flere omkring de 60. Senere gik vi op mod søen, hvor jeg også fik lidt fisk men slet ikke i samme mængde som sidst, jeg var i Grønland. Vi skulle senere erfare, at fiskeriet i elven faktisk var rigtig svært, og det gode fiskeri var ved tilløb i søen, stoppool inden søen eller ved mundingen i fjorden.

Dagene tog hinanden og jeg fik efterhånden en rutine, hvor jeg fiskede fjord fra morgenstunden alle dage og hver anden dag fiskede jeg sen eftermiddag søen eller prøvede forskellige pools i elven dog uden det store resultat. Jeg havde også været ved søen med Michael Andersen og fået nogle fantastisk flotte fisk, som var i begyndende gydedragt. Men det krævede sin mand at gå det lange stræk, og nogle dage var vi oppe på 17 km og mange højdemeter. Thomas og Ejner, som virkelig havde været omkring med mange kilometer i benene hver (det er svært at hamle op med murersvende i midt tyverne rent fysisk) havde haft det bedste fiskeri sen aften og nat, så det begyndte Michael Juul, Thomas Justi og jeg også på. Det var faktisk overraskende så hurtigt, det gik med at fiskenes huglyst aftog, og de blev sky. Det viste sig også, at det var de samme fisk, som cirklede rundt i fjordmundingen, da Henning og Thomas Justi fangede den samme fisk med to dages mellemrum. Den var let genkendelig med nogle store ar på begge sider og var noget af en kriger med sine 67 cm. Vi havde derfor en teori om, at mange af fiskene havde set vores fluer og var blevet mere forsigtige. Dette ville vi så prøve at kompensere for ved at fiske i elv/sø, når der var mindre lys. Vi tog så den frysetørrede mad med og spiste aftensmad inde på fjeldet og fiskede løs ind i lyse arktiske nat, hvor der var noget fantastisk sceneri. Det gav også resultater, og vi fik bl.a. de første fisk på skumfluer men ingen kæmper. Vi fangede ligeledes rigtig mange flotte fisk i søen, men fluen skulle virkelig nulres ind Per Svolvgaard style og vi skulle skiftes til at fiske hotspottet samt give fiskene ro. Vi havde bl.a. en lidt tåbelig konkurrence, hvor den, som fangede den længste fisk ud af fem fisk hver, skulle give øl. Jeg havde virkelig lagt mig i spidsen med 3 fisk over 60 cm i tre på hinanden følgende kast, men Michael Juul manglede stadig en fisk og det ender med at han lukker konkurrencen med et dyr på 66 cm. Det er aldrig over, før den fede ørred har sunget.

Vi spiste godt, mens vi var der og fik bl.a. stegt flæsk, mørbrad, fjeldpizza by Henning og selvfølgelig fjeldørred. Den ene dag havde Per og Michael bygget en røgovn, så vi kunne ryge fiskene. Det var dog en aften med ekstra højt højvande, så det endte med at den blev selvslukkende og fiskene blev delvis dampet, da vandet nåede ovnen. Nogle dage stod den selvfølgelig på frysetørret mad og denne gang fik vi ikke uvak, da der kun blev fanget en enkelt af Per, som blev genudsat.

Turen lakkede mod enden og vi kunne se tilbage på en uge med masser af fisk og denne gange var fiskene større end sidst. Jeg fik selv et par og tyve fisk over 60 cm med den største på 67 cm. Vi havde set ren, havørn, ravn, polarræv og som noget helt vildt set pukkelhval lige ud for lejren i flere dage. Heldigvis ingen isbjørn selvom Thomas Justi godt træt og mast fik en massiv isbjørnenoia på vej hjem over fjeldet en nat, da han syntes han så bevægelse på en fjeldkam. Thomas sagde derefter ”Det er nok en ren - men hvor fanden er gevirret?” Uroen spredte sig lidt, men vi fandt jo ud af, at trætheden havde spillet os et puds, og det bare var en sten.

”Dramaet” var dog ikke slut endnu, for da vi skulle sejle hjemad, stoppede motoren på båden pludselig. Bo gav den lige en pause, inden han genstartede den, og lige efter råber Thomas og Ejnar ”Der lugter altså ret mærkeligt her ude!” Vi vender os, og kan se, der kommer hvid røg ud ag motorlugerne. Der er simpelthen ild i båden. Vi skal først have flyttet alt vores bagage, som ligger oven på lugerne, inden Bo hurtigt og effektivt får slukket ilden med en brandslukker. Men der blev godt nok stille på båden og efterfølgende snakkede vi om, at vi havde haft alt fra nærdødsoplevelser til ærgrelse over, at nu ville der gå ekstra lang tid før vi kom i havn. I havn kom vi dog på en motor og tre timers ekstra sejlads, så vi endelig kunne få den franske hotdog, som vi alle havde set frem til. Om aftenen spiste vi ren-moskus burger og drak kolde øl på Hotel Sisimiut.

Dagen efter fløj vi mod Kangerlussuaq, hvor vi havde 9 timers ventetid inden afgang mod Kbh. Vi endte med at drikke gin og tonic med nogle gutter fra den danske flåde, og de fortalte os, at hvis vi virkelig var kommet i nød pga. branden, var det dem, som var kommet og hentet os, da de havde ligget i Sisimiut. Vi landede i Kastrup halv otte om morgenen, og sagde farvel og en stor tak til Henning, som havde stået for alt planlægning af endnu en fantastisk tur.

Vi nåede kun at være hjemme et par dage, inden 5 af os skulle afsted igen til Bonesvaldet ved Gaula. Fredag lukkede elven igen grundet høje vandtemperature og udsigt til hedebølge og ingen regn, så det så ud til en gentagelse af sidste års nedtur. Vi kom derfor først afsted lørdag, men vejrudsigten lovede regn, så vi var fortrøstningsfulde, og vi havde købt dagkort til Orkla hjemmefra. Det var ganske rigtigt meget varmt og temperaturen steg faktisk jo længere nordpå vi kom. Orkla strækket viste sig at være noget af en skuffelse, og selvom der kom nedbør, og elven steg til 40 kubikmeter, samt temperaturen var 17 grader på vores vald, blev fiskeriet ikke åbnet. Det var selvfølgelig meget frustrerende, men det mest frustrerende var faktisk, at Gaula Naturcenter og deraf elvejer lauget var så sparsomme med deres opdateringer ift. status på fiskeriet. Der kom alt for lidt information, og lige præcis i den situation har man brug for meget information. Så der er i den grad brug for forbedring. Der kom kun en opdatering, hvor der stod fiskeriet ikke åbnede, så vi endte med at køre hjem torsdag godt skuffet. Mit fremadrettet fiskeri i uge 31 i Gaula er derfor meget usikkert.

Knæk og bræk Keld